La-hvad-for-noget, spørger du måske dig selv, hvis nogen nævner sportsgrenen Lacrosse.
Og det er måske også helt forståeligt, hvis du ikke har det store kendskab til denne sportsgren, for Lacrosse har nemlig i høj grad været et nordamerikansk fænomen.
Årsagen til, at du eventuelt ikke har hørt om sportsgrenen, er heller ikke, at Lacrosse er en ny dille. Lacrosse betragtes nemlig i dag som en af de ældste sportsgrene i Nordamerika, og de første optegnelser stammer helt tilbage fra det 15. århundrede, hvor den indfødte befolkning i det nordøstlige USA (nærmere betegnet staterne New York og Pennsylvania) opfandt spillet. Nogle mener endda, at spillet er endnu ældre og har rødder tilbage til 1100-tallet.
I 1600-tallet var spillet dog ganske udbredt, og der findes beskrivelser af spillet fra det område af Nordamerika, som i dag er Canada. Den traditionelle canadiske udgave af Lacrosse var dog noget af et udstyrsstykke i forhold til de kampe, man kan opleve i dag. Dengang bestod hvert hold af op til 1.000 (et-tusinde!) mennesker, som kæmpede på en bane, der kunne strække sig over 3 kilometer. Disse opgør varede fra solopgang til solnedgang i op til tre dage – så når fodboldstjerner i dag klynker over et hårdt program, burde de måske kigge lidt på datidens kampe.
I de tidlige Lacrosse-dage var der en stor del af spirituelle og religiøse traditioner involveret i kampene, som ofte blev udkæmpet til ære for “skaberen”.
Vi springer til 1830, hvor en gruppe engelsktalende mennesker fra Montreal fik øje på de indfødtes spil, og i 1850’erne stiftede den canadiske tandlæge William George Beers den første klub i form af Montreal Lacrosse Club. Tandlægen besluttede sig dog for at modificere spillets regler, så der nu kun var 12 spillere på hvert hold, ligesom varigheden af kampene blev mere menneskelige. Den første kamp under de nye regler blev spillet i 1867, hvor mandskabet fra Montreal tabte 1-3 til Toronto Cricket Club, som også havde taget Lacrosse til sig.
Sporten kunne noget, og det varede ikke længe, før Lacrosse bredte sig som en steppebrand i hele den engelsk-talende verden. Klubber skød op som paddehatte i lande som England, New Zealand og Australien, og da kalenderen sagde år 1900, var der dusinvis af Lacrosse-klubber over hele kloden.
Skotterne har gennem tiden været foregangsmænd – og kvinder – for en lang række opfindelser, og det var også i Skotland, at den første kvindelige Lacrosse-klub blev stiftet i 1890. I USA skulle man frem til 1926, før kvinderne også kom med på Lacrosse-vognen. Det skete i staten Maryland.
Lacrosse er ganske vist en pæn stor sport i USA, og i 2016 registrerede man 850.000 medlemmer. Til gengæld har sporten – ligesom flere andre ærkeamerikanske sportsgrene som amerikansk fodbold og baseball – haft svært ved at vinde indpas i Europa.
Men der findes i dag også et europæisk Lacrosse-forbund, som startede i 1995 med blot seks medlemslande under vingerne. Siden er sporten dog blevet betydeligt mere populær, og i dag har forbundet over 30 medlemslande.
Der afvikles også verdensmesterskaber i Lacrosse, og i 2018 fandt begivenheden sted i Israel med deltagelse af 46 hold. Toppen af poppen er stadig de lande, hvor Lacrosse-kulturen er størst, og USA kunne for 10. gang lade sig hylde som verdensmestre i Lacrosse. Sølvmedaljerne gik til Canada, mens bronzen blev vundet af et hold bestående af indfødte indianere, som stiller op under navnet “Iroquois Nationals”. Holdet har dog haft problemer med at stille op flere gange. I 2010måtte man således opgive at stille til start ved VM i England, fordi briterne ikke kunne acceptere indianernes pas. Da VM blev afviklet i Israel i 2018, blev holdet tilbageholdt i 48 timer af samme årsag, inden spillerne omsider fik indrejsetilladelse.
Danmark stillede også op i 2018, og det danske landshold kunne rejse hjem med en 35. plads ud af de 46 deltagende nationer efter nederlag til Spanien og Slovakiet og en sejr over Peru.
VM har været afholdt med jævne mellemrum siden 1967, og i de hidtil 13 afholdte turneringer har der kun været to nationer, som er sluttet øverst på medaljeskamlen – nemlig USA med 10 VM-titler og Canada med tre styk.
Deltagerantallet fortæller også om en støt stigende udbredelse. I 1967 og de efterfølgende fire verdensmesterskaber var der blot deltagelse af fire nationer. Først i 90’erne begyndte der langsomt at kommer flere lande til, og i 2002 var der 16 lande med til VM. Siden er tallet bare steget, og i 2018 var der altså hele 46 lande, som kunne mønstre et landshold og stille op til VM.
Det næste VM afholdes i Canada i 2022, og værtsnationen vil uden tvivl gøre alt for at vippe deres amerikanske ærkerivaler ned fra tronen.